Om mig

Hej forældre

 

Mit  navn er Eva, jeg er årgang 1973, er gift med Peter og sammen har vi 2 vidunderlige drenge. Tristan er fra 2008 og Theis er fra 2010. De går begge i skole i nærheden.

 

Vi bor i mit barndomshjem med en stor lukket have, indhegnet legeplads med sandkasse, gynger og rutchebane, og så er vi meget tæt på Aalborg zoo, Mølleparken, samt skoven, som vi benytter os flittigt af gennem hele året.

 

Årsagen til at jeg har valgt at være privat børnepasser, er glæden ved børnene og deres små personligheder.

Det er vigtigt for mig at jeg kan tilbyde en pasningsordning hvor børnene er i centrum. Jeg vil gøre mit til at der er faste rammer, hvor hverdagene er fyldt med tryghed, omsorg og tid til at dække hvert enkelt barns behov, både de fysiske, psykiske og motoriske.

 

Jeg sørger for kost og drikkevarer i løbet af dagen, dog skal special-kost (fx. allergi-kost, økologisk mad o.lign.) selv medbringes. Vi spiser en varieret kost tilsvarende børnenes alder, med masser af frugt, grønt og brød. Ved festlige lejligheder får vi evt. saftevand eller kakao, ellers serveres der kun mælk og vand.

 

Vores hjem er røgfrit, men vi har flere husdyr i familien. Vi har en Hvid Schweisisk Hyrdehund der hedder Jeffey, en Grand Danois der hedder Aslan og 2 ørkenrotter der hedder Tim og Bum. Skønt vi mener det er sundt at børn lærer at omgås dyr, vil Jeffey  og Aslan af størrelsesmæssige årsager ikke opholde sig direkte iblandt børnene i Villa Villekulla.

 

Jeg håber, at jeg må medvirke til, at jeres barn får en god og tryg start på livet.

 

Bedste hilsner, Eva

 

Villa Villekulla Privat Pasningsordning

Velkommen til Villa Villekulla