Forældresamarbejde:
Jeg respekterer forældres forskelligheder, og at ikke to børn er ens, og derfor tages der udgangspunkt i hvert enkelt barns behov og udvikling.
Jeg vil gerne skabe en god daglig kontakt ang. børnene, så jeg vil gøre mit ypperste for at inddrage jer som forældre i børnenes hverdag, ved at fortælle om barnets dag, ting der er sket, noget sjovt blevet sagt, små pudsige episoder, både godt og skidt.
Jeg vil bestræbe mig på, at støtte børnene til at blive små selvstændige mennesker, motivere dem til at være med i dagligdagens gøremål og selv hjælpe til i det omfang de kan, så de kan få små succesoplevelser med i bagagen.
Jeg ønsker en åben dialog med forældrene, I må aldrig være bange for at spørge om noget, og jeg vil svare det bedste jeg kan!
Barnet får en skuffe og en kasse tildelt, hvor man kan have skiftetøj, bleer og lign. så man ikke behøver at medbringe det hver dag.
Flyverdragter, regntøj og fodtøj bedes I dog tage med hjem, hvis det har brug for at blive tørret.
Man kan lade barnevognen stå hos mig, også i weekender, således er man fri for at slæbe den med frem og tilbage. Barnevognene vil stå i læ udendørs. Barnevognene skal dog tages med hjem i sommerferier og juleferier for rengøring og vedligeholdelse.
Barnet skal have en ulykkesforsikring hjemmefra.
Ændringer vedr. telefonnumre skal meddeles til mig.
I skal selv medbringe:
Bleer til eget barn ved behov, og en pakke skumvaskeklude samt vådservietter ved samme lejlighed. Jeg skal nok gi besked når der småt med bleer.
•Godkendt barnevogn og sele, regnslag og myggenet.
•Dyne og pude.
•Sut med navn / sovedyr (hvis det er noget barnet finder trøst ved)
•Skiftetøj efter årstiden og fodtøj til ude/inde
•Solcreme med mindre den jeg bruger er accepteret. (Jeg forventer at børnene i sommersæsonen er smurt ind overalt inden fremmøde. Jeg sørger for at smøre alt der ”stikker udenfor” når vi går ude)
Når barnet stopper i Villa Villekulla, får I en "Barnets Bog", som indeholder tegninger, blomster og lignende, fra tiden her hos os.
Jeg er medlem af foreningen "De private børnepassere, Nordjylland".
Foreningen står for at arrangere kurser, stormøder og foredrag, så vi hele tiden kan holde os ajour inden for børnepasning. Her får vi også informationsmateriale.
Hvert andet år tager jeg på kurset "Førstehjælp for småbørn"
Fødselsdage:
Jeg køber en lille fødselsdags- og julegave til barnet. Ingen skalnemlig føle sig forpligtet, til at skulle give købe til de andre børn.
Afholdelse af fødselsdag foregår her hos mig, således at alle forældre, og eventuelle søskende, bliver budt på kaffe, når de henter deres barn. Jeg sørger for boller eller frugt og kagemand.
Hvad laver vi eksempelvis i Villa Villekulla?:
Indendørs:
•Tegner, maler og klippe-klistrer
•Laver julegaver til far og mor
•Læser historier, rim og remser
•Synger og danser
•Bager (f.eks. boller, pebernødder og småkager)
•Styrker udvikling og stimulerer sanser igennem sjove lege og oplevelser
Udendørs:
•Plante frø og lign. Som man kan få med hjem når de spirer.
•Finde og undersøge planter og dyr, læren om naturen og hvordan vi passer på den og dem der lever der.
•Spille bold
•Lege i sandkassen/på legepladsen
•Samle blade om efteråret
•Kælke og lave snemænd om vinteren (hvis vi altså får snevejr)
Vi vil bestræbe os på at være ude så tit som muligt. På legepladsen i haven, i zoo, skoven, eller blot at gå en tur. (Alt efter børnenes alder og vejret) Hvis vejret er helt umuligt at få noget fornuftigt ud af, finder vi på noget indendørs i stedet.
Jeg vil også bruge tid på at lære børnene ting, som jeg syntes er vigtige at børn kan.
•Behandle ting, mennesker og dyr ordentligt og venligt
•Selv at tage overtøj og sko på
•Selv løse mindre konflikter
•Rydde op efter sig selv
Vi styrker børnenes selvstændighed, ved f.eks. at give barnet lov til at prøve selv. Når børnene hjælper til med oprydning af legetøj, borddækning, bagning, tørre støv af, og at tage tøj på, så giver det børnene små succesoplevelser. Ved på den måde at give barnet anerkendelse, ros, respekt og opbakning, styrker vi deres selvværd. (Forældre må meget gerne lade børnene gøre det samme hjemme. De kan ofte meget mere end vi egentlig tror!)
Pottetræning:
Hvis barnet begynder at vise interesse for potte/wc, enten her eller derhjemme, vil de blive tilbudt at komme på potte/wc ved bleskift. Jeg mener ikke et barn skal ”presses” til pottetræning før det er mentalt klart. De fleste børnehaver har op til flere børn, der stadig ikke har vist interesse/smidt bleen, så det er ikke noget man skal være urolig over.
Fotografering:
Jeg vil løbende tage situationsbilleder af alle børnene. (kun hvis der foreligger en underskrevet blanket vedr. fotografering). Billederne vil ikke blive fremvist andre steder, end hvad der er skrevet under på, uden forældrenes samtykke.